Vand i kroppen og tunge ben

Kredsløbet - kroppens transportsystem

Kroppen består af mange forskellige systemer, herunder nervesystemet, fordøjelsessystemet, åndedrætssystemet og selvfølgelig kredsløbsystemet. Efterhånden som kroppen ældes, kan det ske, at et eller flere af systemerne ikke fungerer så godt, som de har gjort tidligere - hvilket kan medføre forskellige gener.

Hvis du forestiller dig, at hjernen er kroppens kommandocentral, og fordøjelsen er brændstofsystemet, så er kredsløbet kroppens transportsystem. Kredsløbets fornemmeste opgave er at transportere ilt og næringsstoffer rundt i din krop for at sikre alle dens funktioner. Derudover er dit kredsløb også en del af dit immunforsvar og din varmeregulering. 

Kroppens kredsløb består af to systemer: det store kredsløb og det lille kredsløb - som begge er centreret omkring hjertet. Det store kredsløb fungerer ved, at hjertet pumper iltholdigt blod ud i kroppen. Det sikrer ilt og næringsstoffer til bl.a. organer og muskler, og det sørger samtidig for at transportere affaldsstoffer væk. Når det iltholdige blod pumpes fra hjertet, transporteres det via arterier til mindre forgreninger i kredsløbet. Når blodet har forsynet kroppen med ilt og næringsstoffer, fører venerne (blodårerne) det iltfattige blod og kuldioxid tilbage til hjertet. Herfra er det så det lille kredsløbs tur til at overtage. Det lille kredsløb kaldes også lungekredsløbet. Hjertet pumper nemlig det iltfattige blod ud i lungerne, hvor det tilføres ilt, og kuldioxid udskilles. Herefter føres det iltede blod tilbage til hjertet, og det store kredsløb overtager igen.

Man kan fristes til at tro, at blodcirkulationen i kredsløbet foregår i et konstant tempo med lige dele blodtilførsel til alle kroppens funktioner. Dette er dog ikke tilfældet. Hvor meget blod, der tilføres, afhænger af forskellige faktorer. Når du skal fordøje din mad, tilføres der f.eks. ekstra blod til dit fordøjelsessystem. Hvis du har det varmt, tilføres der blod til huden. Og når du er aktiv, føres der mere blod ud til musklerne.
 

Kredsløbets indvirkning på dine ben

Følelsen af trætte og tunge ben kan i nogle tilfælde spores tilbage til, at kredsløbet ikke fungerer optimalt. Når venerne - den del af transportsystemet der fører blodet tilbage til hjertet - ikke fungerer så godt som tidligere, kan det ske, at blodet ophobes, og der siver væske ud i vævet. Væsken kaldes lymfe - latin for "klart vand". 

I venerne findes veneklapperne, som sørger for, at blodstrømningen er ensrettet mod hjertet. Når venestrømmen og lymfen drives mod hjertet, arbejder det mod tyngdekraften. Arbejdet gøres derfor ved hjælp af muskelsammentrækninger i venepumpen. Det foregår delt i benene og dels ved hjælp af muskler i mellemgulvet, der fungerer som en slags pumpe, når vi trækker vejret. Når lymfevæsken siver ud i benene, samles det op af lymfekarrene, som transporterer den tilbage til blodkredsløbet via de store vener tæt ved halsen. Med alderen kan det ske, at denne funktion forringes. Problemer med de overfladiske vener viser sig ofte som kosmetiske forandringer på benenes hud i form af f.eks. appelsinhud, som i særlig grad rammer kvinder. Appelsinhud er ujævn og bulet hud med en overflade, der leder tankerne hen på skrællen af en appelsin. Sidder problemerne i de dybe vener, vil det som regel vise sig som hævede, trætte og tunge ben.
 

Gode råd til at afhjælpe trætte og tunge ben

• Gå efter en sund kropsvægt (BMI>25). Hvis du er overvægtig, vil trykket på dine ben være højere, og du har derfor en større risiko for at få trætte og tunge ben.

• Lav venepumpeøvelser. Sidder du meget ned i løbet af dagen, kan du hjælpe dine ben ved at lave forskellige venepumpeøvelser. Det kan f.eks. være at rejse sig og ryste benene, lave cirkelbevægelser med anklerne, flekse lægmusklen ved at vippe med fødderne eller bøje og strække benene. 

• Undgå stress. Hvis du er stresset, vil kroppen automatisk tro, at du er i fare og dermed forsøge at holde på væsken. På grund af tyngdekraften vil væsken have en tendens til at sætte sig i benene, og det kan virke generende. 

• Vær fysisk aktiv. Manglende fysisk aktivitet er den mest almindelige årsag til trætte, tunge og hævede ben. Derfor bør du lægge små gåture ind i hverdagen, stå oprejst frem for at sidde når det er muligt, og sætte dig på hug nogle gange hver dag.

• Sæt dig med benene oppe. Det er vigtigt at holde sig aktiv, men lider du af trætte og tunge ben, kan der faktisk godt være en gevinst at hente i at sætte sig med benene oppe og lade tyngdekraften gøre sit for at afhjælpe problemet. 

• Brug kompressionsstrømper. Kaldes også støttestrømper. Strømperne hjælperne venerne til at presse blodet op mod hjertet og forhindrer, at blodet samler sig i benene. Strømperne er særligt velegnede ved flyrejser og lange køreture med begrænsede muligheder for at bevæge sig. 

Få hjælp fra naturen

Oplever du, at dine ben føles trætte og tunge, kan der være hjælp hos naturbaserede produkter med ingredienser, som har indvirkning på venefunktionen.