Wellvita - sundhed direkte til dig

Hentet i naturen - optimeret af teknologien

I grunden er det ret ligetil. Der er en hel del planter i naturen, som kan have en positiv effekt på vores sundhed og velbefindende. Rødder, bær, blomster… Saften fra et bestemt træ. Forskellige planteingredienser, som har været kendt og brugt gennem århundreder for deres gavnlige egenskaber. Nogle har sidenhen vist sig at være uvirksomme. Andre er modsat blevet anerkendt for deres fysiologiske effekt. Wellvita står på skuldrene af denne erfaring og tradition. Visdom om naturen, opbygget gennem generationer, er blevet kombineret med ny viden og teknologi.


Skandinavisk kvalitet siden 1983

Frøet til Wellvitas succes blev sået i Danmark for over 35 år siden af Torben Pedersen. En lille familieejet virksomhed slog rod, voksede sig større og større og var snart baseret i hele Skandinavien. I 2009 fik Wellvita sit nuværende navn og i samme ombæring begyndte vi at sælge vores produkter online via hjemmeside. En ny grundsten for firmaets fortsatte succes var lagt: at kunne sælge kvalitetsprodukter, uden fordyrende mellemled, direkte til kunderne. Nemt, bekvemt og billigt.

Men gode priser og en velfungerende hjemmeside er ikke det eneste, der skal til for at få mange tilfredse kunder til at besøge butikken igen og igen. Den altafgørende årsag til Wellvitas store succes er, at de effektive produkter ikke står alene. Vi insisterer på at prioritere personlig og let tilgængelig Rådgivning gennem vores dygtige helsevejledere. De sidder klar ved telefonerne på alle hverdage. Hos dem får du gode råd, klar tale og tilpassede helseforløb.


Pas godt på kroppen. Hele livet

Vi har specialiseret os i at hjælpe dig, der er nået midtvejs i livet. Dig, der har taget hul på, eller måske er et godt stykke inde i den fase af voksenlivet, som for mange viser sig at være den allerbedste. Du har efterhånden lært, hvad der giver dig livskvalitet, og forstår sikkert også bedre og bedre at prioritere det. Problemet er naturligvis, at det også er nu, forskellige skavanker og begrænsninger melder deres ankomst. Dem er vi gode til i Wellvita.

Årtiers erfaring gør, at vi kan hjælpe dig med at komme de udfordringer i forkøbet, som helt naturligt følger med et langt og aktivt voksenliv. Vi har produkterne og den konkrete viden, som kan hjælpe dig med dine skavanker og øge din livskvalitet.
 



Wellvita kan vejlede ud fra dit behov, fordi vi har velkvalificerede helsevejledere i vores kundeservice. De har stor viden om sundhed og livskvalitet. Tag endelig en snak med dem.