Overgangsalder

For nogle kvinder føles overgangsalderen nærmest som undergangsalderen. Mens visse kvinder kun har ganske få og forbigående symptomer på overgangsalderen, oplever andre, at symptomerne kan være voldsomt generende og i nogen grad endda gå ud over den generelle livskvalitet.

I bunden af siden kan du læse mere om symptomerne på overgangsalderen, og hvad du kan gøre for at reducere generne. 


Sved under armhulen
Menoflora

149,00 kr 299,00 kr

    Mucoforte

    129,00 kr 259,00 kr

      Redina

      149,00 kr 299,00 kr

        Kalk + D-vitamin

        from99,00 kr



          Overgangsalderen - en blid overgang eller en følelse af undergang?

          Hvis du spørger kvinderne i din omgangskreds, hvad du kan forvente dig af overgangsalderen, så vil svarene givetvis være vidt forskellige - og nogle klart mere bekymrende end andre.

          Det er nemlig forskelligt, hvordan vi oplever denne overgang i livet. Det skyldes i høj grad, at der er stor forskel på, hvor mange symptomer der følger med overgangsalderen - eller klimakteriet - som det også kaldes, og hvor omfattede disse symptomer er. 
           

          Hvad er overgangsalderen?

          Overgangsalderen sker i forbindelse med, at din menstruation stopper. Det gør den, når den mængde æg, du er født med, er brugt op. Når din menstruation stopper - menopausen - vil udskillelsen af hormonerne østrogen og progesteron dale, og ændringen i hormonniveauet kan medføre forskellige symptomer på, at du er kommet i overgangsalderen. 

          Menopausen sker for de fleste kvinder, når de er mellem 45 år og 55 år, men der vil også være kvinder, der går tidligt i overgangsalderen og ligeledes kvinder, der får der sidste menstruation, når de har rundet 60 år.  Ligesom det er forskelligt, hvor generende symptomerne er, og hvilken alder du er i, når overgangsalderen indtræder, så er der også stor forskel på, hvor lang tid overgangsalderen varer. For nogle tager overgangen et par år, for andre fem år, og andre igen kan opleve symptomer i 10 år.
           

          Symptomer på overgangsalderen

          • Hede- og svedeture. Trøjen af og trøjen på igen. Svede- og hedeture er et af de hyppigst beskrevne symptomer på overgangsalderen. Når du oplever hede- og svedeture, kan det påvirke din nattesøvn, og det kan også opleves ubehageligt at blive overvældet af varme, selvom du sidder ganske stille.

          • Udebleven menstruation og uregelmæssige blødninger. I årene op til overgangsalderen vil mange opleve, at blødningerne fra skeden varierer meget i både styrke og hyppighed for til sidst at ende ud i menopausen - menstruationsstop. 

          • Søvn. Periodevis søvnbesvær kan ramme alle, og oplever du søvnbesvær i forbindelse med overgangsalder vil det ofte være på grund af hede- og svedeture. 

          • Træthed og humørsvingninger. Når du sover dårligt om natten, medfører det helt naturligt træthed om dagen. Samtidig kræver forandringerne i din krop også en del af din energi, og det er derfor ikke usædvanligt, at du føler dig mere end meget træt sidst på dagen. Trætheden og ændringerne i hormonniveauet kan desuden medføre humørsvingninger. 

          • Tørre slimhinder. Mellem 25% og 50% af alle kvinder i overgangsalderen oplever at få tørre slimhinder i overgangsalderen. Det kan bl.a. være i form af tørhed i skeden, som kan forårsage ubehag ved samleje. Tørre slimhinder kan også vise sig som en følelse af tørhed i øjnene, og du kan derfor opleve, at dine øjne klør, eller at det føles som om, du har fået noget i øjet.

          • Vægtøgning. Dit dalende østrogenniveau og dit faldende stofskifte gør, at du får sværere ved at tabe dig, og selv om både kost og aktivitetsniveau er det samme, som det plejer, så er der kvinder, der oplever, at deres vægt stiger i forbindelse med overgangsalderen - Nogle oplever desuden, at deres fedtdepoter flytter sig fra numsen og hofterne til midt på maven.

          • Tab af knoglemasse. Både mænd og kvinder mister knoglemasse fra ca. midt i livet, men hos kvinder optræder et accelereret tab fra menopausen og nogle år frem, som følge af hormonforandringerne - helt op til 6 % om året. Tidlig overgangsalder (før 45 år), tobaksrygning, lav vægt (lavt BMI), manglende motion og mangel på D-vitamin og kalcium kan desuden øge knogletabet med alderen. Calcium og vitamin D hjælper til at begrænse tabet af knoglemineral hos kvinder i den postmenopausale alder. Lav knoglemineraltæthed er en risikofaktor i forhold til knoglebrud som følge af osteoporose (knogleskørhed).

          • Hårtab. Niveauet af hormonerne østrogen og progesteron falder betydeligt ved overgangsalderen, og det har betydning for, hvor hurtigt håret vokser. Fordi håret vokser langsommere, kan det nye hår ikke længere følge med det naturlige hårtab, og du kan derfor opleve, at dit hår føles tyndere.
             

          Hjælp til at reducere symptomerne på overgangsalderen

          Som sagt, er der stor forskel på, hvor mange symptomer, du oplever, og hvor omfattende generne er. Der er dog flere ting, du selv kan gøre for at mildne en række af symptomerne:

          • Spis sundt og varieret. Det er særligt vigtigt, at din krop får de vitaminer, som den har brug for, når du er i overgangsalderen. Ved at undgå overvægt (BMI over 30) reducerer du desuden risikoen for mange og hyppige hede- og svedeture.

          • Sov i kølige omgivelser. For mange kvinder er svede- og hedeture en særligt udtalt udfordring i nattetimerne, og derfor er det mere behageligt at sove i et køligt soveværelse og evt. have en almindelig og en tynd dyne at skifte imellem. 

          • Hold dig aktiv. En aktiv livsstil er god for dit almene velbefindende, og når du har været aktiv i dagtimerne, vil du også have lettere ved at finde ro om natten.

          • Flere lag tøj. Du kan med fordel have flere lag tøj på, som du nemt kan tage af og på alt efter, hvad der føles behageligt. 

          • Hold igen med kaffe, alkohol og stærkt krydret mad. Mange oplever at kaffe, alkohol og stærk mad kan medføre hedeture, så hvis du har tendens til at lide af hede- og svedeture, kan du med fordel holde igen med disse. 

          • Brug glidecreme ved samleje. Tørre slimhinder, som følge af et dalende hormonniveau, kan virke meget generende ved samleje. Dette kan dog i nogen grad afhjælpes ved brug af glidecreme. 
             

          Naturlig lindring mod symptomer på overgangsalder

          Der ses en øget tendens til at søge hjælp hos naturpræparater, når symptomerne på overgangsalderen bliver en tand for generende. De senere år har især kosttilskud indeholdende rødkløver vist sig at yde god hjælp mod visse af de generende symptomer på overgangsalderen, og det er derfor et populært valg blandt dem, der søger et mere skånsomt alternativ til at reducere generne forbundet med overgangsalderen.

           

          Tilbage til toppen