Energi og humør

"Over skyerne er himlen altid blå" - et ordsprog de fleste kender. Men til tider kan skyerne godt virke lidt tunge. De fleste vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve perioder, hvor overskud og energi afløses af træthed og følelsen af at bevæge sig mod udbrændthed. Energi og humør hænger uløseligt sammen.

Er du træt og udbrændt, bliver du en smule hurtigere irritabel, stresset og i dårligt humør. Føler du dig omvendt frisk og veloplagt, er der kortere vej til et smil, og livet virker generelt mere overskueligt.

Læs: Sådan får du bedre humør og mere energi i hverdagen

Mand med lavt energiniveau
Safrosan

139,00 kr 279,00 kr

    Energo Plus

    129,00 kr 259,00 kr


       

      Træt, trist og uoplagt ...

      - Kan man være det som et af verdens lykkeligste folkefærd?

      Det korte svar er 'Ja - selvfølgelig kan man det'. 

      Hvert år kan medierne berette, at danskerne er blandt verdens lykkeligste folk, og det er jo fantastisk. Men mediernes fokus på vores lykke, og det konstante bombardement af glansbilleder på sociale medier, kan gøre det svært og ubehageligt at erkende, at man selv har ramt en periode i livet, hvor følelsen af træthed, tristhed og uoplagthed har fået overtaget. Men til trods for det tabu, der kan være forbundet med manglende overskud, er det noget, de fleste af os kommer til at opleve på et eller andet tidspunkt i livet. Der kan være mange gode grunde til, at vores humør til tider daler. Følelsen af, hvordan træthed og udbrændthed overtager hverdagen, kan være meget forskellig. Heldigvis er der en del ting, vi selv kan gøre for at ryste trætheden af os og sætte fut i humøret igen. 
       

      Dagligdagens energityve

      Har du også selv oplevet, at træthed, udbrændthed og udmattelse for en stund har fået overtag i livet. Det kan være større ting, men det kan også være helt almindelige hverdagsting, som stjæler din energi og gør dig træt. I så fald kan du ved at justere på dine vaner reducere følelsen af træthed, og få mere energi ind i hverdagen.

      • Din kost. Hvilken type brændstof fylder du på din krop? Der er noget om det, når vi kalder mad og drikkevarer for kroppens brændstof - og vi kan dermed ikke komme uden om, at det ikke er ligegyldigt, hvilken type brændstof vi fylder i kroppen. Fristes du lidt for ofte af fastfood, slik eller sukkerholdige drikkevarer, kan det påvirke dit energiniveau, og du vil i højere grad føle dig træt og udkørt. Gør det i stedet til en vane at supplere dine måltider med sunde snacks, som øger dit energiniveau.

      • Væskemangel. Et krus kaffe til morgenmaden - så behøver du ikke at drikke mere før frokost. Det er desværre ikke rigtigt. Det er vigtigt for dit velvære, at du husker at drikke vand - og gerne masser af det. Faktisk skal du helst drikke halvanden liter om dagen, og gerne mere i varme perioder, eller hvis du har dyrket motion.

      • For lidt motion. Hvis du føler dig træt og udbrændt, er en rask løbetur måske det sidste, du har lyst til. Men vil du have mere energi, kan det godt betale sig at snøre løbeskoene og komme af sted. Jo mere energi du brænder af, desto mere energi vil du føle, at du får igen efterfølgende. Så selv om det kan virke uoverkommeligt de første par gange, kan det godt betale sig at komme ud og bevæge kroppen. 

      • Stress. Stress kan føre til søvnproblemer, og når du sover dårligt om natten, kan du føle dig træt og uoplagt i dagtimerne. Hvis du har mistanke om, at du er stresset, bør du tage et kig på, hvad det skyldes og forsøge at afhjælpe det.

      • Skærmen. TV-skærmen, skærmen på telefonen og skærmen på din tablet. Der er sjældent særligt langt til den nærmeste skærm. Uanset hvilken skærm, du drages af, bliver du bombarderet med informationer, som du i større eller mindre grad forsøger at forholde dig til - og det tærer på kræfterne. Derfor kan du med fordel give dig selv noget skærmfri tid. 

      • Mangel på jern. Særligt kvinder er i risiko for at komme i underskud af jern. Med den månedlige menstruation udskilles blod og dermed også jern. Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse, og et af de mest almindelige symptomer på jernmangel er netop træthed. 

      • Manglende søvn. Det er ikke altid lige let at komme i seng til tiden. Det er dog vigtigt for dit energiniveau, at du får nok søvn. Faktisk skal du have mellem 7 og 9 timer hver nat. Har du svært ved at sove, findes der flere gode råd til, hvordan du kan hjælpe søvnen på vej.
         

      Skru op for det gode humør

      Nogle gange er der en eller flere gode grunde til, at mundvigene vender nedad, og du føler dig irritabel og i dårligt humør. Andre gange kan det være lidt af et mysterium. Trænger du til at få humøret op, er der en række ting, du kan prøve af. 

      • Flyt fokus til noget positivt. Dårligt humør kan være lidt af en ond spiral. Oplever du perioder, hvor humøret er skidt, kan det pludselig være meget nemmere at få øje på alt, hvad du finder irriterende og nedslående. Tag i stedet et aktivt syn på, hvad der er godt ved din dag, og aftal f.eks. med dig selv, at du hver aften skal huske tilbage på tre gode ting, som dagen har bragt.

      • Skrot ambitionerne, og acceptér en dårlig dag. Nogle dage er dårlige. Punktum. Og det er helt okay. Hvis du oven i en dårlig dag også er efter dig selv for ikke at have været i fantastisk humør, så bliver det hurtigt meget værre. Så skrot ambitionerne om, at alle dage skal være fantastiske, og accepter i stedet en dårlig dag i ny og næ.

      • Hvad gør dig glad? Vi er i høj grad ansvarlige for vores egen glæde. Hvis du føler dig trist i en periode, så tænk i stedet over hvilke aktiviteter, der normalt gør dig glad, og sørg så for at sætte tid af til netop de ting i din hverdag. Elsker du at læse gode bøger, tage på fisketur med gutterne eller slappe af med en lækker wellness-behandling, eller er det noget helt fjerde, der giver dig en følelse af ro og velvære i kroppen?

      • Kom ud med det. Trænger sindet til en udluftning? Nogle gange kan det hjælpe at få sat ord på alle de tanker, som laver kluddermor i hovedet. Måske har du en ven, en partner eller et familiemedlem, som kan lægge øre til - alternativt skrive dine problemer ned på papir og få dem ud af kroppen på den måde.

      • Vær social. Følelsen af at høre til og være en del af et fællesskab kan afhjælpe tristhed. Ud over at socialt samvær afleder triste tanker, påvirkes du også af andres humør. Befinder du dig i positivt selskab, er der dermed stor sandsynlighed for, at det vil smitte af på dit eget humør.

      • Gør noget godt for andre. Det er vigtigt at være god ved sig selv, men det er også godt for humøret at gøre noget godt for andre. Så køb en buket blomster til en, du holder af, hjælp en kammerat med motorcyklen, bag en kage eller invitér børnebørnene med i Tivoli.

      • Smil. Er du sur og trist, så smil. Det lyder helt skørt, men faktisk det ikke så tosset, som det lyder. Dels får dit smil helt automatisk dine omgivelser til at smile tilbage, hvilket kan højne humøret, og dels kan du med dit smil snyde din hjerne til at tro, at du faktisk er glad.

      • Snup lidt sol. Sollys har en positiv effekt på dit humør, og det er derfor vigtigt, at du kommer ud hver dag og får noget dagslys.
         

      Lad naturen give dig energien og humøret tilbage

      Hvis du har gået en tur langs vandet eller rundt i skoven, ved du allerede, at naturen virker lidt som balsam for sjælen. Men der er flere måder, naturen kan hjælpe humøret og energien på vej. Der findes nemlig flere naturbaserede produkter, som kan bidrage til et bedre humør og mindske følelsen af træthed og udmattelse.
      Hvis du føler dig udpræget træt og trist gennem en længere periode, bør du søge læge.


      Tilbage til toppen