Støt knogler og muskler

Pas på dine knogler – hele livet

Vores knogler – skelettet – er det stativ, hele vores krop er bygget op på. Vi fødes med 25-30 gram kalk i skelettet, og når vi er blevet voksne, er det steget til ca. 900 gram hos kvinder og 1200 gram hos mænd. Vi har altså brug for at indbygge ca. 150 mg calcium i skelettet hver dag, fra vi er spæde, til vi er udvoksede som ca. 18-årige. 

Knoglemassen er nogenlunde konstant, til vi er ca. midt i livet. Så begynder vi at miste knoglemasse, og dermed falder også knoglestyrken. Skelettet er ligesom penge i banken – har vi en stor konto, er der mere at tære på. For kvinder er det en særlig udfordring, for kvinders skelet er mindre, og i årene efter menopausen er der et øget tab.

OsteoFactor er sammensat af ingredienser, som kan hjælpe dig med at vedligeholde normale knogler og en normal muskelfunktion. Du kan se produktet som en rigtig god pensionsopsparing eller en fornuftig forsikring. Det, du gør nu, kan hjælpe dine knogler, dit skelet og din bevægelighed resten af livet. 



Illustration af en knogles indre, set over tid. Densiteten udtyndes i vores knogler, efter at knoglemassen har nået sit højdepunkt i 20-30 års-alderen. Det sker for alle i mere eller mindre grad. 
 

Er du kvinde, og er du stoppet med at menstruere?
Reducér din risiko for knoglebrud! 

Calcium alene og calcium og vitamin D sammen hjælper til at begrænse tabet af knoglemineral hos kvinder efter menopausen. Lav knoglemineral er en risikofaktor i forhold til at pådrage sig knoglebrud som følge af osteoporose – knogleskørhed.
For at få den fulde virkning af calcium og vitamin D anser man, at det er nødvendigt med ca. 1200 mg calcium fra alle kilder pr. dag og 20 µg vitamin D fra alle kilder pr. dag.

Knogleskørhed er en sygdom, som påvirkes af mange faktorer, og derfor kan man ikke være sikker på, at én ændring alene har en gavnlig virkning. Sammen med faktorer som calcium og vitamin D er også rygning en risikofaktor og lavt BMI. Der kan også være en arvelig faktor, og hvis man gennem længere til har fået medicin med binyrebarkhormon, kan det også påvirke knoglestyrken.

I mange tilfælde kan det være klogt at tage en snak med sin praktiserende læge og få lavet en risikovurdering. Det vil ofte være for vanskeligt at gøre selv.
 

Hvornår i livet bør man begynde på OsteoFactor?

OsteoFactor henvender sig især til kvinder fra 50 års-alderen – eller mere præcist kvinder efter menopausen – når menstruationerne ophører.
Du kan læse mere om, hvilken betydning de enkelte ingredienser har for knoglerne, lidt længere nede på siden.

Indholdsstofferne er også med til at understøtte din muskelfunktion, for dine muskler er også vigtige for knoglesundheden. Jo stærkere muskler, jo bedre støtte og beskyttelse giver du også dine knogler og led i hele kroppen. Fysisk træning, der styrker muskulaturen, er også med til at styrke skelettet, som kan betragtes som et levende organ, der reagerer på øget belastning ved at blive stærkere.
 



Nedbrydning og genopbygning af knoglerne

Knoglerne giver vores krop struktur. De beskytter vores organer og gør os i stand til at bevæge os. Og knoglerne er levende væv på lige fod med meget andet i vores krop. For at bevare knoglerne stærke skal de ombygges fra tid til anden, fordi der opstår små svagheder, når vi bruger skelettet (mikrofrakturer). Det er specialiserede celler, der nedbryder og genopbygger knoglevævet.

Indtil midt i livet svarer opbygningen til nedbrydningen, men efter de 50 vil der opbygges mindre, end der nedbrydes. Lidt som et barn, der bygger med Lego og bruger de samme klodser gang på gang - men efterhånden mister nogle klodser og ikke kan bygge så stort som før.

Ud over knoglemængden spiller også strukturen en stor rolle for, hvor stærke vores knogler er. I de hule rørknogler (lårben og overarm) og i ryghvirvlerne findes det såkaldte trabekulære knoglevæv – et fint væv af tynde knoglebroer, der er med til at give styrke og elasticitet især i de vægtbærende knogler. Jo flere gange knoglerne bygges om, jo større risiko er der for, at dette fine væv svækkes. Man kan også illustrere det som et cykelhjul, hvor nogle af egerne er begyndt at ruste, og hvor andre måske endda er faldet af. Hjulet har bevaret sin form intakt, men det bliver bare mindre og mindre stærkt.
 

Byggematerialer til genopbygningen 

Jo mere aktiv, du er gennem hele livet, jo mere ”udfordrer” du dine knogler positivt. Den naturlige genopbygning styrkes, og knoglemassen bevares bedre. Dernæst gælder det om at levere de nødvendige byggematerialer til genopbygningen. Det altafgørende er her en sund og varieret kost samt en passende mængde sollys, som giver dig D-vitamin. Her kan et godt og bredt tilskud som OsteoFactor yderligere sikre dig de vigtige næringsstoffer til skelet, knogler og muskler.  
 


Sådan virker OsteoFactor 

OsteoFactor indeholder næringstoffer, som understøtter dine knogler og din muskelfunktion. Et premium-tilskud af høj kvalitet. Her kan du læse om de stoffer, som produktet er sammensat af.


Calcium 
Calcium, eller kalk, er en vigtig byggesten i hele vores skelet. Det er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler, og så bidrager det til en normal muskelfunktion. Calcium kan hjælpe til at begrænse tabet af knoglemineral hos kvinder, som har gennemgået deres menopause. Lav knoglemineraltæthed er en risikofaktor i forhold til knoglebrud som følge af osteoporose (knogleskørhed). Det skal understreges, at osteoporotiske knoglebrud kan skyldes mange faktorer, og at indtagelsen af calcium ikke er en garanti for at undgå knoglebrud.


Vitamin D 
Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler og en normal muskelfunktion.
Vi tænker nok sjældent på vores muskler i sammenhæng med knoglesundhed, men musklerne er med til at 'støtte op' om hele vores skelet. Med styrketræning og aktivitet, hvor du udfordrer dine muskler, er du med til at understøtte en stærk kropsholdning til gavn for dine knogler. Og D-vitaminer til dine muskler kan være et fremragende supplement.


Magnesium 
Magnesium er et af de mest almindelige essentielle mineraler kroppen, og det opbevares primært i din kroppens knogler. Stoffet bidrager til en normal muskelfunktion og til at vedligeholde normale knogler.


Vitamin K 
Vitamin K har en vigtig rolle i dannelsen af andre proteiner, bl.a. det såkaldte osteocalcin som muliggør calciumaflejring i knoglevævet. Vitamin K er endnu et vigtigt stof i OsteoFactor, som er med til at vedligeholde normale knogler.


Bor 
Bor er et mineral, der absorberes let og hurtigt fra vores tyndtarm. Den findes naturligt i kroppen, og vi får det bla. fra bladgrøntsager som grønkål og spinat.


Agerpadderokke med silicium
Endelig er OsteoFactor også tilsat ekstrakt af agerpadderokke med et naturligt indhold af stoffet silicium.
Silicium er endnu et mineral, som også findes naturligt både i menneskekroppen og naturen.

  
  

Human
De mest almindelige knoglebrud som følge af osteoporose er underarmsbrud, hoftebrud og ryghvirvelsammenfald.
 

 

Får du nok?

Man anser, at der dagligt skal 1200 mg calcium til (fra alle kilder) for at få fuld virkning af mineralet. 
Her er et eksempel på, hvordan det kan opnås:

  • 2 tabletter OsteoFactor 400 mg
     
  • Rugbrød med 2 skiver ost 400 mg
     
  • 1 glas letmælk 300 mg
     
  • 2 æg 60 mg
     
  • 30 gram mandler 70 mg
 
 



Særligt behov for Kalk og D-vitamin

Det kan være en god ide for danskere at tage et tilskud med Kalk og D-vitamin - især i de mørke måneder hvor få solskinstimer gør, at huden ikke producerer så meget D-vitamin som ellers. Derudover kan du have et særligt behov, hvis du kan genkende dig selv i en eller flere af grupperne herunder:

  • Kvinder efter overgangsalderen
     
  • Rygere
     
  • Spinkle personer (BMI < 19)
     
  • Ældre over 70 år - især plejehjemsbeboere
     
  • Personer som er mørke i huden
     
  • Personer der går tildækket
     
  • Folk, der kun kommer lidt ud i solen